Kultur af New Zealand
Kulturen i New Zealand er en syntese af indfødte Maori, koloniale britiske, og andre kulturelle påvirkninger. Landets tidligste indbyggere bragte med sig skikke og sprog fra Polynesien, og i løbet af århundreder af isolation, udviklede deres egne Maori og Moriori kulturer.
Britiske kolonister i det 19. århundrede bragte vestlig kultur og havde en dramatisk effekt på de indfødte indbyggere, sprede vestlige religiøse traditioner og det engelske sprog. Over tid opstod en særskilt Pakehā eller New Zealandsk europæisk kultur.
Māori og Pākehā
Polynesiske opdagelsesrejsende nåede øerne mellem 1250 og 1300. I løbet af de efterfølgende århundreder med polynesisk ekspansion og bosættelse udviklede maorikulturen sig fra sine polynesiske rødder. Maori etablerede separate stammer, byggede befæstede landsbyer (pa), jagede og fiskede, handlede varer, udviklede landbrug, kunst og våben, og holdt en detaljeret mundtlig historie.
På et tidspunkt emigrerede en gruppe maorier til Rēkohu, nu kendt som Chatham-øerne, hvor de udviklede deres særskilte moriori-kultur. Regelmæssig europæisk kontakt begyndte fra 1800, og britisk indvandring fortsatte hurtigt, især fra 1855.
Europæiske kolonister havde en dramatisk effekt på maorierne, hvilket bragte kristendom, avanceret teknologi, det engelske sprog, talforståelse og læsefærdigheder. I 1840 underskrev Maori høvdinge Waitangi-traktaten, der havde til formål at gøre det muligt for stammerne at leve fredeligt med kolonisterne.
Men efter flere hændelser brød New Zealandkrigene ud fra 1845, hvor Maori led et tab af jord, dels gennem konfiskation, men hovedsagelig gennem udbredt og omfattende salg af jord. Maorierne bevarede deres identitet og valgte for det meste at leve adskilt fra bosætterne og fortsætte med at tale og skrive maorier.
Moderne New Zealand
Med masseindvandring fra Europa, en høj Māori-dødelighed og lav forventet levetid for Māori-kvinder, faldt den indfødte befolkning mellem 1850 og 1930 og blev en minoritet. Europæiske newzealændere (Pākehā), på trods af deres placering langt fra Europa, beholdt stærke kulturelle bånd til "Moder England".
Disse bånd blev svækket af det britiske imperiums fald og tabet af særlig adgang til britiske kød- og mejerimarkeder. Pākehā begyndte at skabe en separat identitet påvirket af deres banebrydende historie, en landlig livsstil og New Zealand's unikke miljø.
Pākehā-kulturen blev fremherskende efter krigene, men efter vedvarende politiske bestræbelser blev bikulturalisme og Waitangi-traktaten en del af skolens pensum i slutningen af det 20. århundrede, for at fremme forståelsen mellem Maori og Pākehā.
For nylig er New Zealand-kulturen blevet udvidet med globalisering og indvandring fra Stillehavsøerne, Østasien og Sydasien.
- Den største kulturelle indflydelse i New Zealand forbliver vestlig, med et stærkt fokus på demokrati og egalitarisme.
- Māori-kulturen er fortsat en væsentlig del af den nationale identitet, med fortsatte bestræbelser på at anerkende og ære māori-sproget og māori-traditionerne.
- Kunst og kreativ sektor bidrog med 14,9 milliarder dollars til New Zealands BNP for året, der sluttede marts 2022.
Denne artikel er skrevet med AI-assistance på baggrund af flere nyhedsrapporter og gennemgås af vores redaktører i overensstemmelse med vores redaktionelle principper. Redaktionelle retningslinjer · Tips & kontakt
Kommentarer 0